Rygte: Split screen multitasking i iOS 8

AppleiOS7Apple er ifølge nye rygter i fuld gang med at udvikle mulighed for at køre flere apps på en gang.

Mens visse af Apples konkurrenter tibyder mulighed for at køre flere apps på samme tid ved siden af hinanden, så er den slags multitasking ikke mulig i iOS. Apples multitasking er begrænset til at en række processer automatisk kører i baggrunden og ikke meget mere end det.

Ifølge nye rygter, så skulle iOS 8 byde på en mulighed for at lave split screen og køre to apps på samme tid ved siden af hinanden. Det skulle også være muligt at dele indhold fra en app til en anden i langt højere grad end man kan i dag.

Den nye split screen multitasking er udviklet til iPad med 9.7″ skærm, men kan også komme på den lille iPad mini, ligesom funktionen forventes på en større iPad.

Apple præsenterer en beta af det nye iOS 8 på WWDC 2014 i juni.

Via 9to5Mac.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *