Rygte: Stor iPhone 6 i begrænset antal

iPhone5S2Apple vil ikke producere ret mange iPhone 6 med stor skærm ifølge et nyt rygte.

De fleste rygter vil vide, at Apple har planer om at præsentere en iPhone 6 med 4,7″ display, samt en større med 5,4″ eller 5,5″ display senere på året. Den største version af iPhone 6, ender dog måske med at blive et sjældent syn.

Ifølge nye rygter er det ideen, at kun den store model skal produceres i rent sapphire glass, og det er tilsyneladende dyrt og kan begrænse antallet af iPhones der sendes på markedet. Udover en meget høj salgspris, så skulle der ikke blive produceret flere end 10.000 enheder med sapphire glass.

Om der så kommer en billigere udgave med stor skærm og mere almindelig glas vides dog ikke, men 10.000 enheder er næppe tilstrækkeligt til at tilfredsstille efterspørgslen uanset pris, og rygtet virker derfor lidt besynderligt.

Omvendt kan det være, at Apple spekulerer i at udvikle specialprodukter i begrænset antal til det dyre segment, som et forsøg på at gå i en ny retning.

Rygtet om de få dyre iPhones med saphire display kommer fra kilder der hævder at være meget tæt på Apples produktion i Kina og er publiceret på Weibo.

De nyeste rygter peger i øvrigt på at den store iPhone 6 ikke får en skærm på 5,5″, men en lidt mindre skærm på 5,44″.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *