Ny iPhone reklame med fokus på hjem og familie

Apple-ParenthoodApple frigiver ny reklame for iPhone, der fokuserer på familien og løfter sløret for lidt af indholdet i HomeKit og HealthKit.

Den nye reklame er den tredie i  “Powerful” kampagnen, og med titlen “Parenthood” er det denne gang familien og hjemmet der er i centrum.

Reklamen viser forældre, der leger og interagerer med deres børn via forskellige apps. Men mere interessant er der også små sneakpeaks på indholdet i iOS 8’s store nyheder HomeKit og HealthKit.

HomeKit, der kommer til at fungere som et hub for homeautomation, er illustreret ved en far, der slukker en lampe med Belkins WeMo Switch via sin iPhone, med sit sovende spædbarn på skødet og en anden far, der tjekker sine jordbærplanters beskaffenhed via Parrots Flower Power.

Healthkit, er illustreret med en mor, der bruger Nike+ Running app på sin løbetur med sine tvillinger, og en mor der tager sit barns temperatur med Kinsas smartphonetermometer.

Se reklamen på Apples hjemmeside, hvor der også er en oversigt over alle de apps, der benyttes i reklamen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *