Spørg maczonen: Taler Siri dansk i iOS 8

iOS8maczonen svarer på spørgsmål fra læserne.

Vi har modtaget en række spørgsmål der alle handler om Apples nye iOS 8 og hvorvidt man nu kan kommandere med Siri på dansk.

Og det svar er enkelt: Nej. Det kan man desværre ikke med iOS 8.

Der har været lidt forvirring omkring dansk sprogunderstøttelse i iOS 8 og nogen har fejlagtigt tolket Apples nye Dikteringsunderstøttelse af dansk, som et tegn på at også Siri taler og forstår dansk.

Mens vi bestemt forventer at det dukker op på et senere tidspunkt, så er det altså ikke muligt nu. Til gengæld kan du glæde dig over Diktering på dansk er på vej til OS X Yosemite og iOS 8.

Mens funktionen ikke er fuldt implementeret og aktiv i nyeste beta af OS X så er den fuldt aktiv i iOS 8 og her er det muligt at anvende talekommandoer til at lave søgninger eller navigere til bestemte hjemmesider, ligesom du også kan diktere SMS-beskeder og bagefter sende dem.

Har du spørgsmål vedrørende iPhone, iPad, Mac eller andet, så skriv endelig til maczonen.dk. Vi kan ikke garantere svar, men forsøger at svare så mange som vi kan.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *