WWDC 2014: Apple præsenterer iOS 8

iOS8Apple har netop præsenteret iOS 8. 

Den nye version af iOS 8 byder på et væld af forbedringer bla. brugerfladen er endnu engang opdateret ligesom der er indbygget understøttelse til tab view som også er blevet introduceret i OS X 10.10. Yosemite. Tab View gør det muligt at få et overblik over alle åbne tabs i et enkelt vindue.

WWDC
Apples nye Mail App i iOS 8

Den nye iOS 8 får også samme understøttelse til Spotlight som OS X 10.10 Yosmite, som understøtter både interne og eksterne søgninger.

Skærmbillede 2014-06-02 kl. 19.57.18
Spotlight i iOS 8 kan søge internt og eksternt og give forslag til nye Apps eller musik samt meget andet.

En anden ny funktion i iOS 8 er QuickType, der kan hjælpe med at forudse hvad du vil skrive. Systemet tilpasser sig den enkelte bruger ved at lære hvordan du skriver. Apple siger at der er tænkt på privacy og at ingen servere holder øje med hvad du skriver for at komme med forslag. Apples ide med Quick Type er naturligvis at du skal kunne skrive langt hurtigere.

 

QuickType
iOS 8’s QuickType gør det muligt at skrive hurtigere.

 

En anden meget spændende nyhed i iOS 8 er at man nu kan sende audio og videobeskeder til hinanden. De kan så aflyttes når man har tid.

Skærmbillede 2014-06-02 kl. 20.05.46
Lyd og video-beskeder i iOS 8.

 

iOS 8 understøtter også iCloud Drive der understøtter synkronisering og åbning og redigering af apps mellem Mac, Windows og iOS.

Apple forbedrer nu også iOS 8 til erhvervslivet med en række forbedringer til sikkerhed og vedligeholdelse. Eks. er det nu muligt at sende VIP-beskeder til alle andre brugeres skærme.

Apple præsenterede også en ny app Health i iOS 8, der understøtter 3. parts apps, så du kan samle Health og tracking data i samme app. Apple siger at der tænkt på sikkerheden så du ikke dele dine personlige oplysninger med alle 3. parts apps, men har fuld kontrol over det hele.

Skærmbillede 2014-06-02 kl. 20.11.48
Health Kit

 

Apple præsenterede også Family Sharing i iOS 8, så du kan dele fotos, musik, kalendere og alt muligt andet men kun når deling er slået til på alle familieenheder, altså en kraftig forbedring af iCloud og iTunes -deling i hjemmet. Kreditkort deles også, men køber dine bør via Family Sharing får du en besked på din enhed og skal godkende evt. betalinger.

Fotodelen i iOS 8 er også forbedret med nye redigeringsmuligheder og langt bedre deling. Der er nemlig ikke mere en begrænsning på 1000 billeder i photostreams, men alle dine billeder er nu tilgængelige på alle tilsluttede enheder med samme Apple ID. Derfor har Apple udviklet en forbedret søgefunktion via Spotlight, så du kan søge i dine fotos efter, lokation, dato, mappe samt meget andet. En lignende funktion udkommer til Mac senere på året. De første 5GB er gratis, mens du skal betale for yderligere lagring, men Apple lover billigere priser på ned ti 10 dollars per år for 20Gb.

iOS8

Skærmbillede 2014-06-02 kl. 20.19.36
Ny foto-app i Yosemite

Siri understøtter nu musikgenkendelsestjenesten Shazam samt 20 nye sprog, både på iOS og Mac.

“iOS 8 giver brugerne enklere, hurtigere og mere intuitive måder at bruge enhederne på takket være nye, utrolige funktioner som iClouds fotobibliotek, en ny app til Beskeder, QuickType-tastaturet og en helt ny sundheds-app. Derudover giver vi udviklerne adgang til nye værktøjer for at gøre det til en enkel, sikker og integreret oplevelse at holde styr på både helbredet og hjemmet direkte fra enhederne”, fortæller Craig Federighi, der er Apples ledende vicedirektør for softwareudvikling.
Yderligere nyheder i iOS 8 omfatter bl.a.:
• et forbedret design, der bygger videre på den imponerende brugergrænseflade i iOS 7 og giver nye fordele som f.eks. interaktive notifikationer, hurtig adgang til de vigtigste kontakter, mulighed for hurtigt skift mellem indbakken og udkast i Mail samt intelligente forslag
• udvidede Spotlight-muligheder, så søgninger ikke er begrænset til indholdet på enheden, men også omfatter f.eks. artikler fra Wikipedia, indhold fra nyhedssites og søgeresultater fra steder i nærheden
• større kontinuitet og sammenhørighed mellem iPhone, iPad og Mac, bl.a. med Handoff-funktionen, der gør det muligt at påbegynde en aktivitet på én enhed og gøre den færdig på en anden, samt Instant Hotspot og muligheden for at foretage og modtage opkald og sende SMS- og MMS-beskeder fra en Mac eller iPad.

Betasoftware og SDK til iOS 8 er tilgængeligt nu for medlemmer af iOS Developer Program via developer.apple.com. iOS 8 bliver udgives til efteråret 2014 til alle. Systemkrav er iPhone 4s, iPhone 5, iPhone 5c, iPhone 5s, iPod touch 5. generation, iPad 2, iPad med Retina-skærm, iPad Air, iPad mini og iPad mini med Retina-skærm.

Læs mere via Apple.

 

© 2014, maczonen.dk. All rights reserved.

Tags: