FCC: Apple producerer egen iBeacon enhed

IBeacon-FCCApple har fået godkendt en mystisk iBeacon-enhed hos de amerikanske myndigheder.

Det er efterhånden længe siden at et nyt Appleprodukt er blevet afsløret via en FCC-godkendelse, men i starten af juli offentliggjorde FCC tegningerne af dette “iBeacon”-produkt, som netop var gennemtestet af myndighederne med henblik på godkendelse til salg på det amerikanske marked.

Hvad den lille runde enhed helt præcist skal bruges til er selvfølgelig ikke til at sige, men som navnet antyder har den forbindelse til Apples iBeacon teknologi, som blev præsenteret sammen med iOS 7 sidste år. Via små sendere notificeres alle iOS enheder indenfor et givet afgrænset område, og enhederne kan så fodres med f.eks. relevante oplysninger om tilbud, hvis man befinder sig i et stormagasin.

Apple bruger selv iBeacon sendere i sine Apple Stores, men de er alle produceret af tredieparter.

Det er meget muligt at den nye iBeacon enhed kun er til Apples eget brug i butikkerne, men med iOS 8 er der mange andre muligheder for anvendelse af iBeacon teknologien, der er central for f.eks. det nye HomeKit, så det er bestemt også en mulighed at enheden skal bruges til nye home automation løsninger til forbrugerne.

via 9to5mac

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *