iPhone vinder over Samsung Galaxy S5 i UK

GalaxyS5Apples to iPhones sælger bedre end Samsung Galaxy S5 på det vigtige marked i UK.

Nye tal fra Kantar Worldpanel viser, at Apples iPhone 5S og iPhone 5C begge overgår Samsung Galaxy S5 i salg i UK. Samsungs nye topmodel er således kun 3. mest solgte smartphones, mens iPhone 5C er nummer to og iPhone 5S er nummer et.

Samsugn kan dog glæde sig over at 17 procent af alle nye brugere af Galaxy S5 skiftede fra iPhone, delvist på grund af større display, noget Apple snart forventes at ændre på med udgivelsen af større iPhones.

Ser man på markedsandele for styresystemerne på smartphones og tablets i hele EU, ser det også skidt ud for Apple. Googles Android sidder på 73,3 procent og Apple er på en andenplads med 16,6 procent. På 3. pladsen er Windows med 8,1 procent.

I USA er Galaxy S5 nummer to efter iPhone 5S. Samlet set sælge Samsungs Galaxy S5 dog bedre end Apples iPhones i USA, når man ser på de sidste tre måneder. Her har Galaxy S5 en samlet andel af markedet på 36,8 procent og Apple en samlet andel på 32,5 procent.

© 2014, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.