Rygte: Kun 1 GB RAM i iPhone 6

AppleiPhone6Nye rygter peger på 1 GB RAM, samt NFC-chip i den nye iPhone.

Det kinesiske reparationsfirma Geekbar har lækket en tegning der angiveligt viser at iPhone 6 vil få 1 Gb RAM. Det er en hel del mindre end de konkurrerende topmodeller, der efterhånden alle har 2 GB RAM som standard. Apple har dog aldrig slået særligt hårdt på RAM i deres markedsføring af iPhone, kapaciteten i den nuværen A7 processor er således slet ikke offentliggjort af Apple, der blot nævner at den har 64-bit arkitektur, og kalder chippen for “desktop-class”.

Det er dog muligt at rygtet er falsk, og at det istedet drejer sig om NAND flash hukommelse, snarere end RAM.

Desuden hævder Geekbar at den nye iPhone vil indeholde en NFC-chip. Dette ville være højst overraskende, eftersom Apple indtil nu alene har benyttet Bluetooth og WiFi til trådløs kommunikation over kortere afstande, og endda har udviklet iBeacon, som benytter en kombination af Bluetooth og WiFi.

Skærmbillede 2014-08-18 kl. 20.13.33

 

via gforgames

© 2014, maczonen.dk. All rights reserved.