Her er iPhone 6 og iPhone 6 Plus

iPhone 6 iPhone 6 PlusApple præsenterer som ventet iPhone 6 i to størrelser.

iPhone 6 er tyndere end de ældre iPhones, med en tykkelse på bare 6,9 og 7,1 mm for hhv iHome 6 og 6 Plus, og designet er helt uden overgange samt en retina HD skærm. Skærmene viser ifølge Apple endnu klarere farver og har en dobbeltpixellering, som gør at man bedre ser skærmen fra siden. iPhone 6 har en opløsning på 334 x 750 med 326 ppi, hvilket svarer til mere end 720p, mens iphone 6 Plus har en opløsning i fuld 1080p HD, nemlig 920 x 1080 med 401 ppi.

Som ventet er skærmstørrelselserne 4,7″ og 5,5″.

Derudover er der forbedringer af både processorkraft og grafik, og iPhone 6 er op til 50% mere energieffektiv, så man får mere ud af batteriet. Både iPhone 6 og 6 Plus har bedre batteritid end iPhone 5S på alle de vigtigste parametre

På processorfronten er der sket en opgradering til A8 som kan understøtte high-performance opgaver, hvilket især vil blive udnyttet af spiludviklere, som allerede er i fuld gang med at udvikle spil, der matcher kræfterne under iPhone 6’s kølerhjelm.

Derudover er der en ny M8 coprocessor, som først og fremmest måler bevægelsesdata, hvilket selvfølgelig spiller sammen med den nye Healthkit app, som kommer med iOS8.

Derudover har iPhone 6 hurtigere LTE/4G, og understøtter Voice over LTE og WiFi telefonopkald, når mobildækningen er dårlig.

Derudover er der et nyt iSight kamera, med en ny sensor, som blandt andet har dobbelt så hurtig autofokus som det tidligere kamera og bedre processorunderstøttelse hvilket blandt andet gør ansigtgenkendelsen bedre.

iPhone 6 fås i guld, sølv og space grey og tre størrelser og koster fra $200, mens iPhone 6 Plus koster fra $300. De kommer i handlen fra 19. september i 9 lande (ikke Danmark), og kan forudbestilles fra d 12.9.

iOS 8 bliver frigivet kort efter, nemlig d. 17. September.

© 2014, maczonen.dk. All rights reserved.