Guide: Sådan laver du Boot-disk til OS X Yosemite

IMac27-Yosemite-Homescreen-PRINTSkal du have lavet en kopi af Apples nye OS X Yosemite på eks. en lille USB-disk er det ret enkelt hvis du følger denne guide til kopiering af OS X.

Vi har tidligere testet  funktionen med det lille gratis program DiskmakerX, som netop er opdateret til at understøtte OS X Yosemite. Du kan også fortsat anvende DiskmakerX til at lave kopier af OS X Lion og Mavericks.

DiskmakerX er nemt at bruge og laver lynhurtigt en boot-disk med OS X Yosemite, som du kan anvende på alle dine computere eller til at geninstallere OS X Yosemite på en Mac når du evt. skifter til ny harddisk.

Start med at hente OS X Yosemite i Mac App Store. Selve installeren er sikkert blevet slettet efter du har installeret OS X Yosemite, men i Mac App Store kan du hente OS X 10.10 ned igen. Du finder Yosemite under Køb. Normalt hentes OS X Yosemite ned på din computer i mappen Programmer og her skulle den hurtigt kunne se installationsfilen.

Herefter åbner du blot DiskmakerX, version 4.0b3 er opdateret til OS X Yosemite, der automatisk finder dit installationsprogram. Ellers kan du selv vælge hvor programmet ligger. Herefter laver du blot din boot-disk, helt enkelt.

Inden du går i gang med at vælge hvilken boot-disk du vil kreere, skal du også have din boot-disk koblet til din Mac-computer.

Systemkrav til din boot-disk: min. 8 GB USB thumb drive, et USB, Firewire eller Thunderbolt-drev eller et SD-kort med min 8GB.

Programmet sletter al data på din disk når du laver en boot-disk, det er derfor en fordel at vælge en billig USB thumb fremfor en ekstern harddisk på eks. 1TB.

Hent DiskmakerX.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *