Apple klar med reparationsprogram til MacBook Pro

macbookpro2012Apple starter nyt reparationsprogram der dækker fejl i grafikkortet i MacBook Pro.

En række ejere af ældre MacBook Pro har oplevet fejl med grafikkortet og det betyder nu at Apple gratis udvider garantien og retter fejl på udvalgte modeller.

De berørte systemer er solgt fra februar 2011 til december 2013. Hvis man oplever nedenstående fejl, kan man henvende sig til Apple eller gå ind i til en Appleautoriseret forhandler og få rettet fejlen.

Symptomer

Der kan være en eller flere af følgende symptomer på et berørt MacBook Pro-system:

  • Forvrænget eller forvredet billede på computerskærmen
  • Manglende billede på computerskærmen (eller en ekstern skærm), selv om computeren er tændt
  • Computeren genstarter uventet
Berørte produkter
  • 15″ og 17″ MacBook Pro-modeller fremstillet i 2011
  • 15″ MacBook Pro-modeller med Retina fremstillet fra medio 2012 til primo 2013

Er du i tvivl om versionen af netop din MacBook Pro, kan du på Apples hjemmeside se om din enhed er dækket af Apples reparationsprogram.

Reparationsprogrammet er i gang fra fredag den 20. februar i USA og fra 27. februar i resten af verden, også i Danmark.

Læs mere og se om din model er omfattet af det nye program via Apple.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *