Photoshop har fødselsdag

PhotoshoptouchAdobes populære redigereginsprogram fylder 25 år.

Den 19. februar 1990 blev den første udgave af Photoshop solgt til Mac. Siden er programmet også udkommet til Windows og ligger i dag i Adobes Cloud sammen med en række andre værktøjer, og nyder fortsat popularitet.

”Photoshop er først og fremmest et værktøj til fotografer, grafikere og andre kreative, der ønsker at få mest muligt ud af deres fotos. Men resultaterne af de kreatives brug af programmet gør, at vi ser Photoshops muligheder overalt i vores hverdag og endda bruger programnavnet som udsagnsord. I dag taler man jo om at photoshoppe et foto, når man vil ændre og forbedre et foto,” siger Jes Schyum, nordisk kommunikationschef hos Adobe.

Forhistorien til Photosp skal dog findes tilbage i 1987 hvor de to brødre Thomas og John Knoll i Michigan udviklede programmet Display, senere Imagepro. Det var dette program der blev opkøbt af Adobe i 1989 og et år senere endte som Photoshop.
Se Adobes jubilæumsfilm i anledningen af den runde fødselsdag nedenfor. Filmen skal også vises ved årets Oscaruddeling.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *