Apple præsenterer iOS 9

Skærmbillede 2015-06-08 kl. 19.41.31Der er masser nyheder i iOS 9.

Apple har bygget en del nyheder ind i iOS 9, bla. Proactive, der virker som en interaktiv assistent, der bla. kan hjælpe med søgninger og automatisk søge i dine mails når du modtager et kald du ikke ved hvem er fra. Her kan Proactive søge i dine mails og komme med et forslag på hvem det er som ringer.

Et andet eksempel på Proactivity er at man kan få Siri til at gemme beskeder ved blot at indtale en note ved den aktive besked, ligesom musik-app’en automatisk åbner når man sætte hovedtelefoner i. Systemet skal dermed anses som en slags intuitiv assistent, som skal gøre det lettere at bruge iOS meningsfuldt.

I Proactivity har Apple sikret at man tager meget hensyn til brugernes privacy. Apple har sat brugerne i fokus og intet deles derfor med andre eller linkes med personlige oplysninger, som Apple ID når man benytter Proactivity.

Der er også en masse andre nyheder i iOS 9, bla. forbedringer til Notes.

Skærmbillede 2015-06-08 kl. 19.49.35
Det nye Notes i iOS 9 er mere overskueligt.

Maps er også opdateret med nye muligheder for at få guides i udvalgte storbyer med forbedrede søgefunktioner og understøttelse så man kan spørge Siri.

Apple har også lavet en ny app i iOS 9, der hedder News.

Den nye App giver dig en række muligheder for at vælge hvad du interesserer dig for og herefter laver News en personlig side til dig udfra dine valg. Apple siger selv at News giver den bedste mobile læseoplevelse med Apples eget layout. Også i News er der fokus på brugernes privacy ifølge Apple.

Nes er dog kun tilgængelig i USA, Storbritannien og Australien og indholdet leveres af en række mediepartnere.

Skærmbillede 2015-06-08 kl. 19.55.34
News i iOS 9. Alt opdateres automatisk og Apple understøtter også video.

 

Apple har også lavet forbedringer i iOS 9 til iPad. Her er der nye muligheder for at bruge tastaturet mere effektivt og arbejde med tekster mere intuitivt. Klikker man på tastaturet med to fingre ændres tastatur til trackpad, ligesom der er en del forbedringer til søgefunktion og kopiering af tekster i iOS 9 på iPad.

iOS 9 på iPad byder også på multitasking  med mulighed for at have to adskilte apps åbnet på skærmen på en gang hvor begge er responsive på samme tid.

Skærmbillede 2015-06-08 kl. 20.05.17
Mutitasking i iOS 9 med split screen
Skærmbillede 2015-06-08 kl. 20.07.48
Multitasking understøtter også video i forgrunden imens du er i en anden app med mulighed for at ændre størrelse på video.

iOS 9 er også en del hurtigere end iOS 8 og giver bedre batteritid på op til en time ekstra. iOS 9 understøtter også en ny “Low Power Mode”-funktion så der er op til tre timers ekstra batteritid inden du skal finde strøm.

Sidst understøtter iOS 9 også Two-factor authentication sammen med iCloud for at sikre dine data. Derudover fylder iOS 9 mindre end iOS 8.

Hvad angår Homkit fortalte Apple også, at man via iCloud kan koble op udefra til sine hjemmenheder og styre dem udefra. Dette er ifølge Apple krypteret gennem iCloud.

iOS 9 kan hentes i dag af Apples udviklere og en åben beta for alle er klar i juli. iOS 9 udgives endeligt til efteråret og systemkravene er de samme som til iOS 8.

 

© 2015, maczonen.dk. All rights reserved.