Så meget ram har de nye iPhones

iPhone6SDet er faktisk muligt at se hvor meget arbejdshukommelse de nye modeller har i udviklerværktøjet fra Apple.

Ved hjælp af Xcode er det lykkedes en del udviklere at bekræfte, at den nye iPad Pro får hele 4GB arbejdshukommelse, som bla. påstået af Adobe. De nye iPhone 6S og iPhone 6S Plus, må dog nøjes med 2GB arbejdhukommelse, det samme som sidder i iPad Air 2 og iPad mini 4.

Men de 2GB hukommelse er dog dobbelt så meget som i iPhone 6 og iPhone 6 Plus og sammen med bedre grafik og hurtigere processorer, giver det meget mere hastighed til de nye smartphones.

Apple har endnu ikke offentliggjort en dato for udgivelsen af iPhone 6S og iPhone 6S Plus i Danmark, men vi forventer at de er klar i løbet af oktober eller november.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *