Apple klar med ny GarageBand til iOS

GarageBandApple har frigivet en stor opdatering til GarageBand til iOS.

Den nye GarageBand til iOS byder på et væld af nyheder, bla. introduceres Live Loops, der er en  ny og intuitiv måde at lave musik på. Live Loops er udviklet med inspiration der er hentet fra hardware-controllere og trommemaskiner, som bruges af DJ’s.

“GarageBand er verdens mest populære app til at lave musik med, og med denne opdatering bliver det nemt for enhver at udleve sit musikalske talent med de nye effektive funktioner Live Loops og Drummer. Og der er tilføjet understøttelse til den større iPad Pro-skærm og 3D Touch på iPhone 6s og iPhone 6s Plus”, siger Apples senior vice president of Worldwide Marketing Philip Schiller. 
 
GarageBand 2.1 til iOS byder også på flere helt andre større nyheder, bla. Drummer med ni virtuelle EDM- og akustiske trommeslagere, der hver spiller deres egen lyd, samt et udvidet udvalg af forstærkere til bassister. Erfarne brugere af GarageBand kan også lave mere dynamiske og fintunede sange med den nye automatisering, optagelsesværktøjer og en ny og enklere equalizer.
GarageBand 2.1 til iOS er gratis og forudinstalleret på nye iOS-enheder med 32 GB eller mere. GarageBand 2.1 fås gratis som opgradering til eksisterende brugere med kompatible iOS 9-enheder eller nyere. Dog koster GarageBand 2.1 til iOS 39 kr i App Store hvis du ikke allerede har det.

© 2016, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *