Guide: Sådan skifter du bibliotek i iTunes

itunes storeHar du problemer med at skifte bibliotek i iTunes, så læs med her.

Der kan være flere grunde til at du ønsker at iTunes skal læse fra en andet bibliotek end standardbiblioteket på dit aktive system og det er ikke nok at skifte til et andet bibliotek i Indstillinger i iTunes, da dette kun sikrer at fremtidig musik ender i et bestemt bibliotek.

Eksempelvis kan du have mere end en harddisk og køre OS X på den ene, eks. en SSD, mens dit store iTunes-bibliotek ligger på en anden disk. Du kan også have en ekstern disk, som du gerne vil kune læse biblioteket fra.

Det er ret nemt og gøres ved blot at holde ALT-tasten nede under opstart af iTunes. Her kan du vælge det korrekte bibliotek som iTunes skal indlæse.

Du kan bruge samme ALT-tast i Photos, hvis du vil have Photos til at læse fra et bestemt bibliotek der adskiller sig fra standard-biblioteket på det aktive system. iTunes og Photos vil efterfølgende selv huske biblioteket. Men husk nu også at skifte bibliotek i Indstillinger i iTunes, så din kommende musik, også ender i det rigtige bibliotek.

 

Tags:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *