Her er vores bud på de største Applenyheder i foråret

ElCapitanGlæd dig til ny iPad, en ny iPhone, opdaterede Mac-computere og måske sidste World Wide Developer Conference i Moscone Center i San Fransisco, og meget mere.

Maczonen giver her et bud på de største Applenyheder, som vi kan glæde os til eller håbe på i foråret og starten af sommeren.

Ny 4″ iPhone 5SE eller iPhone 6C

Der er fortsat vedvarende rygter omkring en ny iPhone, der skal sætte skub i salget af iPhones i foråret, hvor Apple har sænket forventningerne til salget. En billigere model vil kunne hjælpe på det og så gør det heller ikke noget, at den nye iPhone 5SE eller iPhone 6C også kun har en 4″ skærm, fordi en undersøgelse fornylig viste, at over 30 procent af alle iPhone-brugere stadig holder fast i modeller med 4″ skærm. Den nye iPhone skulle dukke op på et pressemøde den 15. marts. Løse rygter vil vide at iPhone 5SE lanceres i flere farver, grå og sølv og muligvis en lys pink.

Nye iPad Air 3

Vi forventer også at Apple på dette pressemøde fremviser en ny iPad Air 3. Den nye iPad Air 3 får ifølge flere rygter en Smart Connector-port og fire højttalere, som den nuværende iPad Pro også allerede har, ligesom det forlyder at Apple Pencil også udvikles specifikt til iPad Air 3, hvad det så end betyder.

Nye MacBooks

Apple forventes også at benytte tiden op til eller omkring pressemødet til at opdatere MacBook og MacBook Pro, samt muligvis MacBook Air. Hvor mange modeller der opgraderes er uvist, men mest sandsynligt er det at MacBook Pro opgraderes. Fælles for alle opgraderinger er, at de alle forventes at være mindre opgraderinger af processor og grafikkort.

Et specifikt rygter vil vide, at Apple helt vil droppe MacBook Air og erstatte den med den bedresælgende 12″ MacBook i en ny 2016-version.

Et andet rygte peger dog på at MacBook Air vil overleve som selvstændigt produkt og at en ny udgave er klar inden sommer. Apple vil ifølge dette rygte producere to versioner af MacBook Air. Den ene bliver en 13″ MacBook Air, mens der også bliver plads til en 15″ MacBook Air. Forventninger til en ny MacBook Air er også at den vil blive udstyret med en af Intels nyeste Skylake-chips, hvis den altså overlever den nye MacBooks store popularitet.

Specifikt skulle MacBook Pro også få nyeste Skylake-chips, eks. Skylake U-Series, der var klar i januar fra Intel.

Ny Mac Pro

Den nyeste Mac Pro i nuværende lækre design er fra 2013 og selvom der ofte går lang tid imellem opgraderingerne, så må vi forvente at det snart er ved at være tid til en mindre opdatering af processor og grafik. Designet vil med garanti ikke ændre sig på en ny Mac Pro 2016.

Faktisk er der en reference til en ukendt Mac i OS X El Capitan. Her er der en reference til en Mac med modelnummer AAPLJ951 og det nummer minder en hel del om modelnummeret i OS X på den nuværende Mac Pro, der har modelnummer AAPLJ90.

En ny Mac Pro 2016 forventes helt sikkert at få nyeste Xeon-baserede Broadwell-processorer, hurtigere ram, bedre grafikkort baseret på AMD’s Fury-platform og muligvis Thunderbolt 3 og USB-C så der kan kobles på kryds og tværs.

Apple Watch 2 og watchOS 3

På Apples pressemøde som flere rygter peger på holdes 15. marts bør Apple også have en opdatering med til Apple Watch. Der er dog opstået uenighed om hvorvidt det bliver et Apple Watch S eller et Apple Watch 2 vi får at se.

Men vi har hørt rygter om FaceTime-kamera og nye armbånd, samt muligvis flere nye sensorer i Apple Watch.

Sammen med et nyt Apple Watch 2 er det også muligt at Apple vil opdatere watchOS til 3.0 i stedet for at vente til WWDC i juni.

World Wide Developer Conference for sidste gang i Moscone Center

Apples kan meget vel holde sit sidste WWDC i Moscone Center i San Fransisco i første halvdel af juni. Næste juni er Apples nye Campus 2 nemlig klar til indflytning og Apple har naturligvis tænkt på en indbygget kæmpescene, der kan bruges til pressemøder i langt højere grad en Apples såkaldte Town Hall i det nuværende Apple-hovedkvarter.

Men hvad kan vi så forvente at Apple viser frem på WWDC?

iOS 10

WWDC er i de senere år gået fra kombinationen af hardware og software, til at holde sig mest til software, hvilket jo giver mening da det er en udviklerkonference. Apple vil sandsynligvis også holde sig til ny software og tjeneste og en af de største nyheder bliver med garanti iOS 10. Ingen ved ret meget om iOS 10 udover Apple, men eftersom der er sket ret meget med designet i de to nyeste iOS-versioner, så håber vi Apple i stedet set på sikkerhed, stabilitet og funktionalitet. Selvom iOS 10 præsenteres og fremvises på WWDC 2016, så forvent ikke at det er klar før til efteråret. Apple kunne jo så vælge at kalde iOS 10 for iOS X, men det er sikkert alt for indviklet.

OS X. 10.12

Det kommende OS X 10.12 kan meget vel og helt modsat iOS 10 ende med at blive en meget stor opdatering med spændende nye funktioner og nyt design. De seneste versioner af OS X kørte meget på at forbedre processor og gøre systemet driftsikkert og energivenligt. Men der er heller ikke mange rygter endnu om OS X 10.12 udover at vi som med iOS 10 før det at se på WWDC i juni, mens den endelig udgave tidligst er klar til efteråret 2016, hvor Apple jo som sagt skulle være klar med iPhone 7 og iPhone 7 Plus.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *