iPhone-ejere klager over Error 53

iOS9En række iPhone-ejere oplever problemer efter at de har fået foretaget 3. parts-reparationer af nyere iPhones.

Ejere af de nyeste iPhones, som har fået foretaget reparationer af 3. part, har problemer med at iPhone ikke vil virke. Flere brugere oplever en såkaldt fejl 53 og har dermed en helt ubrugelig iPhone. Fejlen lader dog til kun at gælde iOS 9, hvilket betyder, at det er muligt at køre videre med en uautoriseret reparation indtil man opdaterer til iOS 9. Herefter får man fejlen.

Årsagen skyldes at Apple har “låst” for reparationer af visse interne komponenter i de nyeste iPhones. Det er derfor meget vigtigt at få udskiftet defekte komponenter hos et autoriseret Apple-værksted eller direkte hos Apple.

Det er b.la. uautoriserede udskiftninger af hjemmeknappen med Touch ID, der øderlægger nyere iPhones og giver en “error 53”, hvilket betyder at enheden ikke virker. Denne fejl er aktiveret af Apple på grund af sikkerheden i forbindelse med Touch ID og stiller krav til en revalidering af komponenter, noget autoriserede værksteder er klar over og kan gøre korrekt.

Apple fortæller at man tænker på brugernes sikkerhed og beskytter bl.a. Apple Pay og derfor lukkes iPhone ned med fejl 53 ved uautoriserede reparationer. Dermed er det altså ikke noget Apple har lavet for at irritere brugerne som flere mere kulørte medier ellers har påpeget i de seneste dage.

Apple advarer om, at alle andre komponenter der udskiftes af 3. part også kan lave en fejl 53 og dermed få iPhone til at stoppe med at virke, såfremt de på nogen måde relaterer til Touch ID-komponenterne.

Oplever du fejl 53 bedes du kontakte Apple-support. Vi vil også meget gerne høre fra brugere med denne fejl og fra læsere der har en mening om Apples holdning til 3. parts-reparationer. Er Apple urimelige overfor brugerne eller er det Okay at de sikrer iPhone fra misbrug? Deltag i debatten nedenfor.

Læs mere hos The Guardian og iFixit.

2 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *