Minitest: Sådan installerer du en ekstra harddisk i MacBook Pro med DVD-drev

HD_Caddy_MacBookHar du heller ikke brugt DVD-drevet i din Macbook Pro i årevis?

Så er du i samme båd som redaktionen, der har en ellers udmærket 2,5GHz MacBook Pro, der på ingen måde trænger til udskiftning. Men det kunne være rart med lidt mere fart fra eks. en SSD-disk, og ekstra plads er jo altid en god ting. Netop dette kan kombineres ved at fjerne det interne DVD-drev og i stedet udskifte det med en ekstra hardisk.

Vi har anskaffet os et testeksemplar af denne adapter/ssd caddy fra Mackabler.dk til sølle 119 kroner. Udover denne skal du naturligvis også have en intern 2,5″ harddisk. Du kan benytte en hvilken som helst størrelse af 2,5″ harddiske til bærbare, men nu du er i gang, så anbefaler vi en SSD-harddisk, hvis du ikke allerede har sådan en.

Det vil give dig ufattelig meget mere fart på din aldrende MacBook Pro, specielt hvis du efterfølgende vælger, som vi gjorde, at installere OS X på den nye Flash-disk og bruge den gamle hd som lager.

DVD-drevet sidder nemlig på en SATA-plads af samme type som den indbyggede harddisk og vil dermed levere samme performance. Vores nye harddisk er en 250 SSD-harddisk til ca 600 kroner fra Crucial. Selve installationen af den nye harddisk er enkel med Mackabler.dk’s adapter/ssd caddy. Du skal dog være lidt fingernem inden du flår din computer op og rykker det gamle drev ud. Der er nemlig en række kabler der skal løsnes og derefter flere skruer. Er du lidt fingernem er det dog gjort på under ti minutter og du er nu klar til at installere OS X efter formatering af disken.

Du kan altid formatere nye diske i Apples indbyggede Diskværktøj i Programmer – Hjælpeprogrammer. Her skal du normalt vælge at formatere den til OS X Udvidet. Efter formatering er det let at hente OS X installationsprogrammet i Mac App Store og installere OS X.

Den lille adapter/ssd caddy fra Mackabler indeholder udover selve enheden også en skruetrækker, som skal anvendes til at åbne din Mac og skrue DVD-drevet ud.

Vi kan på det kraftigste anbefale denne adapter/ssd caddy med en ekstra harddisk til din lidt ældre MacBook Pro, hvis den trænger til enten mere lagerplads mere hastighed eller begge dele. Det er billigt og nogenlunde enkelt.

Inden du går i gang med at købe udstyr og gør dig tanker om installationen skal du dog lige sikre at du har en MacBook Pro med DVD-drev, da denne adapter/ssd caddy naturligvis ikke kan installeres i nyere MacBook Pro’s uden DVD-drev.

Du bør også læse mere om produktet hos Mackbabler.dk og i øvrigt se denne video et par gange.

God fornøjelse.

5 Comments

Skriv et svar til Jacob From Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *