Rygte: Apple arbejder på trådløs oplader med Energous

WattUpFlere rygter vil vide, at Apple har slået sig sammen med Energous.

Firmaet Energous arbejder på projektet WattUp som gør det muligt at oplade enheders batterier trådløst på en afstand på op til fem meter. WattUp er ret banebrydende idet denne teknologi ikke benytter induktion til opladning, men i stedet radiobølger, som kan omsættes eller omfortolkes til energi i modtagerenheder. Princippet fungerer lidt på samme måde som med en almindelig Wi-Fi router der udsender signaler til enheder indenfor en given rækkevidde af signalet.

WattUp har ikke samme kapacitet som en almindelig oplader og det tager derfor langt længere tid at oplade et batteri, men til gengæld kan man lade kontinuerligt, hvis man opholder sig i nærheden af en trådløs oplader-enhed, eks. i en bil, i hjemmet eller på kontoret.

WattUp kan oplade op til 12 enheder ad gangen, på op til ti watt ifølge Energous.

Rygtet om et evt. samarbejde med Apple kommer fra Louis Basenese fra Disruptive Tech Research.

Du kan se mere om WattUp i denne video:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *