Rygte: Ny iPhone 5SE og iPad Air 3 til salg 18. marts

iOS9Nye rygter hævder at Apple vil starte salget af ny iPhone 5SE og iPad Air 3 allerede 18. marts, tre dage efter at de er blevet præsenteret på et pressemøde i USA.

Apple forventes ifølge flere nye rygter at være på vej med en ny iPhone 5SE eller iPhone 6C. Den model forventes at få en 4″ skærm, mens det endnu er uvist om den nye enhed får en A8 eller en A9 processor. Apple er også på vej med en ny iPad Air 3, der forventes at understøtte den nye Smart Connector. Apple præsenterede Smart Connector i den nye iPad Pro.

De nye produkter præsenteres ifølge flere rygter den 15, marts og for første gang vil Apple droppe forudbestillingerne og sælge de nye produkter næsten med det samme. Salget at ny iPhone 5SE eller iPhone 6C og iPad Air 3 forventes at begynde allerede 18. marts, ifølge nyeste udmeldinger fra kilder tæt på Apples planer for lanceringer af nye produkter.

Læs vores store nyhed om alle forårets nye produkter via dette link.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *