Kommende iPhone 7 Plus skal hedde iPhone Pro

iPhone6SFlere rygter peger på at Apple skifter navn på kommende topmodel af iPhone 7 Plus.

Apple forventes dog fortsat at holde på navnet iPhone 7 til den almindelige opgradering, men en topmodel med stor skærm, altså en iPhone 7 Plus, der modsvarer den nuværende iPhone 6S Plus i størrelse, kan komme til at hedde iPhone Pro og ikke iPhone 7 Plus.

Årsagen til at Apple måske vil vælge både at lancere nye iPhones under navnet iPhone 7 og iPhone Pro skyldes tilsyneladende ønsket om at sprede produkterne ud på flere målgrupper og følge samme navngivningssystematik der også kendes fra MacBook/MacBook Pro og nu også iPad/iPad Pro.

Den omtalte iPhone Pro forventes at få dual camera-understøttelse på bagsiden og skulle henvende sig til det marked der ønsker topkvalitet i et kamera til smartphones samt høj hastighed.

De nye iPhone 7 eller iPhone Pro-enheder forventes klar på markedet til efteråret. i midten af marts forventes Apple næste Pro-enhed dog allerede at være klar, nemlig en 9,7″ iPad med navnet Pro i stedet for en ny iPad Air 3.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *