Ransomware rammer Mac-brugere for første gang via bittorrent-klient

OSX10.11KeRanger-malwaren ligger skjult i en bittorrent-klient og låser for dine filer.

Mac-brugere er for første gang blevet ramt af såkaldt ransomware i form af den nye Kerranger-malware, skadelig software, der låser dine filer, bla. dokumenter og fotografier, og kræver penge for at låse dem op igen.

KeRanger-malwaren gemmer sig en variant af bittorrent-klienten Transmission. Den irriterende malware gemmer sig i Transmission 2.90, som er blevet hentet 4. marts. Er denne version på din Mac, så er du sikkert ramt eller bliver det snart af Kerranger, der ligger i dvale i flere dage inden den låser dine filer og opkræver penge. Beløbet der opkræves for at låse dine filer op er tæt på 2700 kroner.

Har du hentet Transmission 2.90 skal du hurtigst muligt opgradere til Transmission 2.92, som kan fjerne OSX.KeRanger.A fra din Mac.

“Everyone running 2.90 on OS X should immediately upgrade to and run 2.92, as they may have downloaded a malware-infected file. This new version will make sure that the “OSX.KeRanger.A” ransomware (more information available here) is correctly removed from your computer”, skriver firmaet bag Transmission.

© 2016, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *