Sådan streamer du Apples live-event i aften kl. 18.00

Skærmbillede 2016-03-11 kl. 08.17.30Apple vil i aften holde pressemøde og præsentere nye produkter.

Apple forventes i aften at præsentere en række nyheder, bl.a en ny iPhone 5SE med 4″ display og en ny 9,7″ iPad, muligvis med navnet iPad Pro. Ifølge rygter skulle der også komme mindre nyheder til Apple Watch og endelig kan en række andre produkter, som MacBook, MacBook Pro, iMac og Mac mini muligvis også få mindre opdateringer.

Det forventes også, at Apple er klar med OS X 10.11.4, iOS 9.3 og opdateringer til både watchOS og tvOS i aften. Derudover forventes iTunes også at få en større opdatering med fokus på bedre musikoplevelse og organistion af eget musik og streaming via Apple Music.

Apple streamer live fra deres pressemøde og der er en række krav dit udstyr skal opfylde for at du kan streame det hele. For at se med skal du have enheder og software, som understøtter HTTP Live Streaming (HLS) og det kan du med følgende udstyr og software:

iPhone, iPad og iPod touch med Safari og iOS 7.0 og nyere, en Mac med Safari 6.0.5  eller nyere og  OS X v10.8.5 og nyere. Du kan også streame med en PC med Microsoft Edge på Windows 10.

Streaming via Apple TV virker med Apple TV (2nd eller 3rd generation) med software version 6.2 eller nyere. Du funder Apples Livestream-app som forudinstalleret app i Apple TV.  Vil du hellere streame på Apple TV (4th generation), så skal du i App Store på Apple TV og lave en installation af Apples Live-app selv.

Læs mere om vores forventninger til pressemøde via dette link.

Følg maczonen på facebook og vind fede præmier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *