GeForce Now: Spil de nyeste og mest krævende spil på din Mac

Med den nye streamingtjeneste fra Nvidia er det muligt at spille alle de nyeste spil på din Mac.

Uanset om du har et ældre grafikkort eller en ældre Mac, eks. en af de lidt svagere MacBook Air, er du i stand til at spille de nyeste spil fra spilverdenen takket være Nvidias nye spiltjeneste, GeForce Now. Du kan endda spille alle de titler som slet ikke er udgivet til Mac på din Mac uden problemer.

Det hele gøres muligt via GeForce Now, der er en såkaldt streamingtjeneste. Det sætter dog krav til at du har en hurtig internetforbindelse, da der skal streames meget data til din Mac. Nvidia anbefaler at du har mindst 25Mbit download og at du anvender ethernet (kabel) for den bedste forbindelse.

GeForce Now leverer via internetforbindelse en komplet gamer-PC i skyen med GeForce GTX 1080-styrke, hvilket sikrer maksimal opløsning og høj framerate uden at stresse din Mac.

Netop nu kan amerikanere tilmelde sig en åben beta af GeForce Now, men tjeneste skulle åbne for alle til foråret.

Med GeForce Now er det muligt at koble sig til sine eksisterende spiltjenester, eks. Steam, Uplay, GOG, Battle.net, og Origin og dermed spille videre med en eksisterende konto.

GeForce Now virker naturligvis også med ældre Windows-PC’er.

© 2017, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *