Nye betaer af macOS 10.12.4, iOS 10.3 og tvOS 10.2

Apples udviklere kan nu hente ny software til Mac, iPhone, iPad og Apple TV.

Apple har nemlig udgivet macOS 10.12.4 beta, iOS 10.3 beta og tvOS 10.2 beta.

iOS 10.3 beta byder på flere mindre forbedringer til Siri, Maps og CarPlay og en ny funktion i form af Find My AirPods, der kan hjælpe med at lokalisere de nye trådløse hovedtelefoner fra Apple.

Den nye iOS 10.3 beta byder ligeledes på Apples nye APFS Apple Fil-system, der er bygget til at køre optimalt på SSD-baserede enheder, med høj kryptering.

macOS 10.12.4 beta har fået en ny Night Shift-mode mens det ikke umiddelbart lader til der er andre opdateringer.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *