Rygte: Apple arbejder med Carl Zeiss på smart brille

Apple udvikler brille med Carl Zeiss hvis man skal tro nye rygter på nettet.

En af de store indenfor Virtual Reality og Augmented Reality,  Robert Scoble hævder nu, at Apple har slået pjalterne sammen med Carl Zeiss om at udvikle en smartbrille, der skal udkomme i 2018.

Der er ingen forlydender om hverken design eller funktioner, blot at den udvikles i samarbejde og ventes at synkronisere med iPhone.

Cook har en del gange i de senere år udtrykt stor interesse for Augmented Reality, men indtil videre er Apple altså ikke nået helt så langt som eksempelvis Google, der længe åbent har arbejdet med Virtual Reality og Augmented Reality-briller.

Øverst ses ZEISS VR ONE.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *