Rygte: Apple og Foxconn vil bygge fabrik i USA

Apple og iPhone-producenten Foxconn vil muligvis investere milliarder i ny fabrik i USA.

Apple og Foxconn kan være på vej til at investere sammenlagt syv milliarder dollars i en ny fabrik der skal ligge i USA. Det siger Foxconn’s chairman Terry Gou til Nikkei Asian Review.

Den nye fabrik skal producere displays til Apples produkter og skal man tro Gou, så får fabrikken brug fo 30.000 til 50.000 nye medarbejdere.

Det vides ikke om den nye fabrik er et led i en tilpasning til den nye præsident, Donal Trumps, noget mere protektionistiske strategi i USA, men det vil sikkert ikke stille Apple værre overfor den amerikanske regerings ønsker om at sikre flere amerikanske arbejdspladser i USA.

Apple har dog allerede for flere år tilbage flyttet en del af produktionen af iMac og Mac Pro til USA, angiveligt fordi forbrugerne i stigende grad efterspørger varer der er produceret på hjemmemarkedet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *