Rygte: Apple skifter fra alu til stål og mere glas i iPhone 8

Mange rygter peger på at iPhone 8 får radikalt anderledes design og bygges i nye materialer.

Apple har ikke bygget produkter af stainless steel siden iPhone 4S, men det er muligvis på vej tilbage, hvis man skal tro de nyeste rygter på nettet. Her fremgår det, at Apple muligvis vil droppe det nuværende favoritprodukt, Aluminium Series 7000, der i øvrigt bruges til både Macbooks, iPhone, iPads og Apple Watch, og i stedet bruge stainless steel kombineret med glas.

Apple har ifølge rygter netop bestilt en række nye metal-etuier i såkaldt “forged stainless steel” fra producenten Jabil,  og ikke den normale partner Foxconn.

Det klassiske Sandwich-design med glas på for og bagside, vil dermed muligivs komme igen i den kommende iPhone 8. Dog forlyder det, at den på ingen måde vil ligne designet på iPhone 4 og iPhone 4S.

Flere rygter peger også på at iPhone 8 får en usynlig og indbygget Home-knap, OLED display samt wireless charging.

En ny iPhone 8 forventes først klar til efteråret.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *