BeatsX er klar til salg på fredag

Flere rygter hævder at Apple er klar med BeatsX til salg fra på fredag.

Apple præsenterede allerede de nye BeatsX fra det Apple-ejede Beats da Apple præsenterede iPhone 7 sidste efterår. Men nu er ifølge flere rygter endelig ved at være klar til salg og burde kunne købes i Apple Store fra på fredag.

BeatsX anvender den Apple-udviklede W1-chip til at lave hurtigere forbindelser via Bluetooth til iPhone. Det er i øvrigt samme chip som sidder i Apples egne Airpods. Forskellen fra Airpods er i også, at der er mindre fare for at tabe sine nye BeatsX, da de sidder rundt om halsen med Det nye Beats Flex-Form-kabel.

“BeatsX-øretelefoner er den perfekte trådløse makker på farten. Oplev autentisk og klar lyd hele dagen med op til 8 timers batteritid. Med Fast Fuel får du 2 timers afspilningstid efter en opladning på bare 5 minutter. Takket være det unikke Flex-Form-kabel kan du gå med øretelefonerne hele dagen og nemt putte dem i lommen. Og med ørepropper i forskellige størrelser kan du vælge det mest behagelige par, og vingerne med ekstra pasform giver dig ekstra stabilitet”, skriver Apple om de nye BeatsX.

Prisen på de nye BeatsX ligger på 1190 kroner i sort eller hvid i Apple Store.

Tags:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *