Apple åbner flagskibsbutik i Dubai

Apple åbner den 27. april en kæmpe butik i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Den nye Apple Store ligger i Dubai Mall med udsigt over Burj Khalifa og Dubai Fountain fra den indbyggede balkon i den 57 meter høje og kurvede butiksfacade.

Den nye Apple Store Dubai Mall har i alt 148 medarbejdere, der tilsammen taler 45 forskellige sprog og ligesom i Apples andre butikker, vil der også her være masser af sessions og inspiration når Apples nye tiltag Today at Apple skydes i gang i maj.

I Apple Store Dubai Mall har man naturligvis også tænkt på det varme klima udenfor og til det formål har man fået arkitektfirmaet Foster + Partners til at designe et imponerende værn mod solen, der består af 18 motoriserede “solvinger” på hver 11,5 meter, der reagerer på de konstant skiftende miljøforhold. Når solen står højest og er varmest, afkøler de butikken.

Efter en lang dag med solbeskyttelse foran butikken, åbnes vingerne igen om aftenen for at byde alle velkommen på en stor offentlige terrasse. De store solvinger er inspireret af den traditionelle arabiske mashrabiya og er produceret af 340 kulfiberforstærkede polymerstænger. De 18 paneler med en bredde på 55 meter udgør en af verdens største kinetiske kunstinstallationer. Apple har fået materialerne fremstille lokalt.

Da Apple har et ønske om at integrere sig i lokalområdet og smelte sammen med befolkningen, kulturen og arkitekturen omkring, har butikken åben hver dag til midnat.

“Vi ser vores butikker som et moderne samlingspunkt, hvor de besøgende kommer for at købe produkter, blive inspireret, lære eller få kontakt med andre i deres lokalsamfund. Og hvilket sted er bedre at mødes end med udsigt til Dubais epicenter, hvor Dubai Fountain, Burj Khalifa og Dubai Mall forenes. Vi er meget beærede over at være hjemsted for et af verdens mest utrolige og dynamiske skæringspunkter”, siger ” Angela Ahrendts, Apples senior vice president for Retail.

Apple Store Dubai Mall tager dog lidt hul på Today At Apple-konceptet allerede ved åbningen med bl.a. Live Art med Myneandyours, Artist Duos med musiker Hamdan Al Abri og kunstneren Sultan Al Ramahi.

Apple har i alt 495 Apple Store rundt omkring i verden, men ingen i Danmark endnu. De nærmeste Apple Store er i Malmö og Hamburg.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *