Minitest: Nonda iHere 3.0

Find dine nøgler og brug Nonda iHere som selfie remote.

Nonda laver en række nye og lidt finurlig produkter, som eks. den nye iHere 3.0. Egentlig markedsføres den som en såkaldt “Ting-finder”, og er oplagt at samle med dine nøgler. Den fungerer via en app til iPhone, der via Bluetooth kan lokalisere din iHere-enhed og de ting du har samlet den sammen med. Ved et klik på en knap i app’en kan du nemlig bare gå efter lyden, dog kun hvis iHere og dine nøgler er indenfor rækkevidde af Bluetooth-enheden og den i øvrigt har tilstrækkelig batteri.

Når det gælder rækkevidden så er den ifølge Nonda på ca. 20 meter hvilket passer meget godt med redaktionens testeksemplar. Batteritiden er også rigtig fin. Vi kan holde den kørende på en opladning i et par uge uden problemer og det nok især hvis man ikke bruger iHere til noget før der er behov for det.

iHere kan nemlig også via et tryk på knappen midt på selve enheden finde din iPhone og få den til at ringe. På den måde kan du både finde nøgler eller iPhone, alt efter hvad du mangler eller hvad du måske mere korrekt ikke mangler.

Som en lille og noget finurlig ting, så kan iHere også anvendes til at tage selfies med. Den lille iHere kan nemlig benyttes som en selfie remote til din iPhones’ kamera via den medfølgende app.

Det er endvidere muligt at benytte den til at finde din bil. Det kan du se mere om lige her:

iHere er en sjov lille dims til en rimelig pris, der så absolut fungerer bedst som nøglefinder i hvert fald for undertegnede, men hvem ved om iHere ender med at blive til den ultimative selfie remote.

iHere kan fås flere steder eks. hos Computersalg hvor den koster godt 200 kroner. Sammen med iHere får du en lille manual og et ladekabel til enheden. App’en skal du selv hente gratis i App Store ved at søge efter iHere.

Læs mere om iHere via dette link og se vores tidligere omtale af Nondas Zus Smart Car Charger.

© 2017, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *