Nyt fra fremtiden: iPhone X

Apple præsenterede i går en ny featurespækket topmodel i anledning i tiåret for den første iPhone under navnet iPhone X.

Apples kommende iPhone X  har et superflot design i rent glas med en kæmpe 5,8″ Super Retina-skærm der samtidig er Apples første med model med OLED-display. iPhone X har ligeledes en hurtig A11 Bionic-chip, trådløs opladning og et forbedret bagsidekamera med dobbelt optisk billedstabilisering. Den nye iPhone X giver samtidig brugerne en ny og sikker måde at låse op, godkende og betale på, ved hjælp af Face ID, der gøres muligt gennem det nye TrueDepth-forsidekamera.

På bagsiden har iPhone X et nyt dobbelt 12-megapixel bagsidekamerasystem med dobbelt optisk billedstabilisering. ƒ/1,8-blænderåbningen på vidvinkelkameraet giver sammen med en forbedret ƒ/2,4-blænderåbning på kameraet med teleobjektiv bedre billeder og videoer. Dertil en True Tone Flash med fire LED-dioder.

Ligesom iPhone 8 og iPhone 8 Plus, har iPhone X også en glasbagside og understøtter trådløs opladning. Apple første tilbehør til AirPower kommer dog først i 2018 og består af en trådløs oplader, som kan oplade op til tre enheder på en gang.

De mange nye funktioner  og det lækre design har dog også en pris, den nye iPhone X koster nemlig fra 8.898 kroner.

“I over et årti har vi haft til hensigt at skabe en iPhone, hvor skærmen fylder det hele. iPhone X er realiseringen af denne vision. Da vi lancerede iPhone for ti år siden, revolutionerede vi mobiltelefonen med Multi-Touch. iPhone X markerer en ny æra for iPhone – hvor enheden forsvinder helt ind i oplevelsen. iPhone X er smartphonens fremtid. Den er spækket med fantastiske nye teknologier, som det innovative TrueDepth-kamerasystem, den smukke Super Retina-skærm og den utroligt hurtige A11 Bionic-chip med neural arkitektur. “iPhone X giver flydende nye brugeroplevelser – fra oplåsning af iPhone med Face ID til fordybende AR-spil og deling af Animoji i Beskeder – det er begyndelsen på de næste ti år for iPhone”, siger ” Jony Ive, Apples Chief Design Officer. “

iPhone X kan bestilles fra 27. oktober og leveres med iOS 11, der dog forventes frigivet allerede den 22. september sammen med frigivelsen af iPhone 8 og iPhone 8 Plus.

Priser og tilgængelighed

  • iPhone X bliver tilgængelig i sølvfarvede og space gray modeller med 64 GB og 256 GB fra 8.899 kr. på apple.com, og de bliver også tilgængelige hos autoriserede Apple-forhandlere og -udbydere (priser kan variere).
  • Kunder kan bestille iPhone X fra fredag den 27. oktober, og modellerne bliver tilgængelige fra fredag den 3. november i Andorra, Australien, Bahrain, Belgien, Bulgarien, Canada, Cypern, Danmark, De Amerikanske Jomfruøer, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Grønland, Guernsey, Holland, Hongkong, Indien, Irland, Island, Isle of Man, Italien, Japan, Jersey, Kina, Kroatien, Kuwait, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Mexico, Monaco, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Puerto Rico, Qatar, Rumænien, Rusland, Saudi-Arabien, Schweiz, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Taiwan, Tjekkiet, Tyskland, De Forenede Arabiske Emirater, Ungarn, USA og Østrig.
  • AirPower er kompatibel med iPhone X, iPhone 8, iPhone 8 Plus, Apple Watch Series 3 og et nyt trådløst opladningsetui til AirPods.
  • Apple-designet tilbehør, herunder læder- og silikoneetuier i flere forskellige farver, vil kunne fås fra 299 kr., mens et nyt iPhone X Leather Folio vil kunne fås for 799 kr. Lightning Docks i farvematchende metallisk finish vil også kunne fås for 399 kr.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *