Apple klar med macOS High Sierra 10.13.3 beta 5

Apple er klar med opdateringer til udviklerne i form af macOS High Sierra 10.13.3 beta 5.

Apple har netop frigivet macOS High Sierra 10.13.3 beta 5 til udviklerne. Den nye opdatering byder på generelle forbedringer til kompatibilitet, sikkerhed og stabiliteten.

Blandt forbedringerne i macOS High Sierra 10.13.3 nævner Apple følgende:

  • Forbedret stabilitet med visse tredjeparts USB-lydenheder
  • Forbedret VoiceOver-navigation når man ser på PDF-dokumenter i Billedfremviser
  • Forbedret kompatibilitet mellem punktdisplays og mail

macOS High Sierra 10.13.3 beta 5 skulle også byde på yderligere sikkerhedsopdateringer til Meltdown og Spectre ligesom den nye password-bug der gør det muligt at oplyse App Store i Systemindstillinger med en vilkårlig kode også er blevet lukket med denne opdatering.

Vi kan derfor håbe at macOS High Sierra 10.13.3 snart er klar i en endelig version til alle.

© 2018, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *