iOS 11 er installeret på 65 procent af alle iOS-enheder

Apple måler løbende hvor mange brugere der er af de forskellige iOS-versioner via App Store.

Ifølge den nyeste måling fra Apple anvender 65 procent nu iOS 11, der blev udgivet i september sammen med iPhone 8.

Hele 28 procent lader til fortsat at foretrække iOS 10 mens syv procent kører på ældre versioner af iOS. Apple har ikke specificeret de sidste syv procent på versioner.

Målingen der angiver fordelingen af iOS-versioner er baseret på trafik i App Store og publiceres løbende på Apples udviklersider, så alle udviklere kan følge med i den såkaldte adoption rate. Denne kan nemlig have stor betydning for hvilke versioner af iOS udviklere skal have øje for, hvis de vil sikre at deres apps når bredest muligt ud til potentielle kunder.

Du kan se listen hos Apple.

© 2018, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.