Nu kan du snart selv vælge om din iPhone skal være langsom eller ustabil

Apple har fået en del kritik for at gøre ældre iPhones langsommere.

Tidligere i år kom det frem, at Apple bevist har gjort en række ældre iPhones langsommere. Det har brugere med et dårligt batteri i hvert fald kunnet mærke og det har fået mange til at kritisere Apple.

Apple har siden forsvaret sig med, at funktionen der er en del af en indbygget strømstyring i iOS 10.2.1 og nyere, blot sikrer at telefonen ikke bliver ustabil. Som en undskyldning har Apple alligevel lovet billigere batteriudskiftninger i resten af 2018 til ejere af enheder med gamle batterier, der føler at hastigheden er sat ned på deres enhed.

Årsagen til at Apple oprindeligt sænkede hastigheden ved slidt batteri var for at sikre at enheden ikke crashede, men fremover kan man altså selv vælge om man vil have en langsom og stabil enhed eller en hurtig og ustabil enhed. Det lovede Tim Cook fornylig.

Det er endnu uvist hvornår Apple er klar med en opdatering der gør dette muligt, men en betaversion af iOS med denne funktion forventes engang i februar.

© 2018, maczonen.dk. All rights reserved.

Tags:
One Comment

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *