Rygte: iPod touch med kamera til foråret

iPodtouch

Måske var det ikke bare tomme rygter, da der i september var mange der mente at Apple ville præsentere en iPod touch med kamera.

I hvert fald peger nye rygter nu på, at den eksisterer og udgives til foråret.

Den omtalte iPod Touch med kamera skulle få samme indbyggede kamera som iPod nano har allerede nu. Det betyder videooptagelse, men desværre ikke mulighed for still-billeder.

Angiveligt skulle iPod touch med kamera været blevet stoppet af Apples kvalitetskontrol kort før præsentationen ved Apples iPod-event i september, siger kilder til examiner.com.

Det forklarer muligvis også de mange etuier der var og er i omløb, med hul til kamera.

© 2009, https:. All rights reserved.