Apple bestiller glaspaneler til Tablet

MacTablet

I følge kinesiske Digitimes har Apple allerede bestilt forstærkede glaspaneler på 10 tommer fra en række underleverandører.

De nye glaspaneler skal muligvis bruges til Apples omdiskuterede Mac Tablet, der ventes præsenteret i januar.

Skal man tro oplysningerne fra Digitimes, så har Apple bestilt selve pegeskærmen hos Innolux, mens Foxconns datterselskab G-tech Optoelectronics skal producere et glaspanel der skal udenpå skærmen.

Det skulle angiveligt være disse skærmpaneler, som har forsinket lanceringen af en mac Tablet, da Apple gerne vil gøre selve skærmen ekstra slidstærk.

© 2009, https:. All rights reserved.