Apple vil stoppe Nokia-import til USA

Nokia

Apple går nu igen til modangreb og vil have forbud mod import af Nokia-mobiler til USA.

Farcen mellem Nokia og Apple har netop taget en ny drejning. Apple har nemlig klaget over Nokia til US International Trade Commission og får Apple ret, kan det betyde et forbud mod import af Nokia-mobiler til USA.

Klagen til US International Trade Commission kommer efter at Nokia selv har indgivet en lignende klage over Apple til US International Trade Commission. Nokias klage kan ligeledes medføre import-forbud af iPhones, iPods og Mac-computere til USA.

Oprindeligt startede det med at Nokia sagsøgte Apple for at misbruge en række patenter i iPhone. Apple svarede igen ved at sagsøge Nokia for at misbruge Apples patenter. Siden kom de to klager til US International Trade Commission til.

Nokia meddeler i forlængelse af Apples klage, at man vil forsvare sig med alt hvad man har.

© 2010, https:. All rights reserved.