Rapport: Steve Jobs kritiserer Adobe og Google

SteveJobsevent

En ny rapport afslører hvad der blev sagt på et internt møde med Steve Jobs i Apples hovedkvarter i Cupertino.

Det kom blandt andet frem, at Googles motto “Don’t Be Evil” ifølge Steve Jobs er det rene “Bullshit”. Jobs skulle henvise til at det udelukkende er Google der aggressivt vil konkurrere med Apple med Nexus One samtidig med at de leverer services til iPhone. Apple har i følge Jobs derimod slet ikke gjort noget for at presse Google, eksempelvis ved at gå ind på markedet for søgemaskiner.

Steve Jobs gav også Adobe en omgang verbale prygl og kaldte selskabet for “dovent”. Derudover forsvarede Jobs igen manglen på Flash-understøttelse i iPhone, iPod og iPad med, at det er alt for ustabilt.

Størstedelen af alle de problemer der er med Safari på Mac, skyldes nemlig udelukkende problemer med Flash.

Læs hele artiklen i Wired her. Mødet blev i øvrigt afholdt internt i Apples hovedkvarter kort efter lanceringen af iPad.

© 2010 – 2011, https:. All rights reserved.