Apple får retten til iPad-navn

iPadAppApples iPad-navn tilhørte indtil for kort tid siden Fujitsu i USA, men nu har Apple fået retten til navnet.

Fujitsu lader til ikke alligevel at ville lave ballade over Apples iPad-navn i Amerika. Selskabet har indgået en aftale med Apple om frivillig overdragelse af retten til iPad-navnet. Det fremgår af et dokument, som netop er afleveret til United States Patent and Trademark Office.

Da Apple præsenterede iPad, ejede Fujitsu retten til navnet til en håndholdt multifunktionsenhed, der benyttes i butikker.

Fujitsu har haft retten til navnet siden 2002, men fornyede ikke retten til navnet sidste forår.

Dermed er der nu færre iPads i verden. Apple skal dog stadig dele navnet med blandt andet en motor fra Siemens og en bh fra Canada.

© 2010, https:. All rights reserved.