Rygte: Mac mini med HDMI på vej

MiniDisplayPort

Ifølge kilder tæt på Apple er de første prototyper af en kommende Mac mini udstyret med HDMI.

Det nye HDMI skal erstatte den ældre Mini DVI-port og supplere den eksisterende Mini Displayport, der kun kan køre HDMI via et mellemstik.

At Apple udstyrer Mac mini med HDMI virker logisk i betragtning af at mange benytter Mac mini som mediecenter, ofte på bekostning af den noget mere begrænsede Apple TV. Mac mini kan nemlig også køre 1080p HD-video via Mini DisplayPort, men altså kun med en ekstra adapter.

En anden stor fordel ved HDMI på Mac mini og måske endda andre Mac-modeller er muligheden for at sende både lyd og video i samme kabel. Det er ikke muligt med Mini Displayport.

Kilderne siger også, at Apple benytter Nvidias MCP89 chipset som erstatning for MCP79 chipset’et i den nuværende Mac mini. MCP79 er også kendt som Geeforce 9400M.

Dog ventes Apple ikke at kunne anvende de nye Core i 3-, 5- og 7-chips i den nye Mac mini med Nvidias MCP89 chipset, da Intel og Nividia er raget uklar om licenserne omkring de teknologier. Det ventes derfor at Apple vil anvende Core 2 Duo igen.

Sammen med en ny Mac mini arbejder Apple også på at udvikle sit egen mini DisplayPort til HDMI adapter, der skal sende lyd og video gennem det samme kabel. oprindeligt skulle denne adapter have været sendt med som tilbehør til den nye iMac, der skulle have haft Blu-Ray. Den beslutning blev drog droppet i sidste øjeblik, om end kablet fortsat ventes at følge med fremtidige produkter.

© 2010, https:. All rights reserved.