Rygte: Mac-udviklere får egen konference

WWDC2010

Ifølge nye rygter så splittes World Wide Developer Conference snart op i to selvstændige messer, en til iOS-udviklere og en til Mac-udviklere.

Rygtet kommer fra Hardmac, som har talt med anonyme kilder tæt på Apple, som altså peger på en opsplitning af World Wide Developer Conference.

Netop dette års konference var meget udskældt af visse Mac-udviklere og medier, som hævder at Apple har nedtone Mac-udviklingen til fordel to iOS. Særlig grimt var det ifølge flere kritikere, at dette års Apple Design Awards på WWDC, udelukkende præmierede iPhone og iPad-software.

Det fik ArsTechnica til at lave deres egen Mac Design Awards som en slags protest. Jobs har dog afvist at Apple har droppet Mac til fordel for iOS og skrev fornylig i en email, ”Completely wrong. Just wait”, og tilføjede at WWDC næste år kunne have fokus på Mac igen.

Også Newsweek opfangede negative vibrationer fra Apple og skrev i sidste uge artiklen “R.I.P. Macintosh”, efter Apples WWDC.

Læs rygtet fra franske Hardmac.

© 2010, https:. All rights reserved.