Analytikere: Næste iPad får kamera og bliver lettere

To analytikere fra Goldman Sachs mener at vide at Apples næste ipad får minimum et kamera og samtidig bliver en del lettere.

Det er Goldman Sachs-analytikerne Henry King og Kevin Lu, der på bagggrudn af det man i branchen kalder “industry checks” mener at vide hvordan den næste iPad vil blive.

Ifølge de to analytikere kan vi forvente mindst et kamera på iPad, der dermed vil understøtte FaceTime. Denne påstand er sammenfaldende med et utal af lignende rygter, der også peger på at iPad får kamera. Kort efter lanceringen af de originale iPad viste det sig dog også, at der allerede er plads i rammen til at standard webcam.

De to analytikere mener også at vide at den nye iPad får et lettere design og noget uventet en mini USB-port.

Den nye iPad har stadig 9,7 tommer skærm og ventes klar i foråret 2011 ifølge analytikerne, der også mener at en 7″ iPad endnu ikke er færdig og ikke nødvendigvis lanceres på samme tid. Tidligere rygter har peget på at en 7″ iPad ville udkomme allerede i begyndelsen af 2011 og at denne ville ligne en iPhone 4  designet.

© 2010, https:. All rights reserved.