Apple øger iPad-produktionen

Ifølge den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley har Apple øget produktionen af iPads.

Morgan Stanley analytiker Katy Huberty hævder at Apple netop nu har fordoblet produktionen fra en million iPads per måned til to millioner iPads per måned, skriver Digital Daily. Det er sandsynligvis derfor at leveringstiden fornylig faldt drastisk i Apple Store.

Huberty forventer at Apple øger produktionen til tre millioner enheder i slutningen af året, for at imødekomme julesalget og muligvis lancering i en række nye lande.

Produktionen på de tre millioner enheder ventes at fortsætte i 2011 som helhed, hvor Apple ventes at producere mellem 36 og 40 millioner iPads.

© 2010, https:. All rights reserved.