Apple frigiver ny beta af Mac OS X 10.6.5

Apple har netop udsendt endnu en beta af Mac OS X 10.6.5 til udvalgte udviklere.

Den nye Mac OS X 10.6.5 build 10H542 frigives senere end ventet idet Apple har frigivet de seneste betaer med en uges mellemrum. Den forrige 10H535 beta blev nemlig frigivet den 2. september.

Mac OS X 10.6.5 skulle blandt andet have fået disse ting forbedret og/eller tilføjet:

  • Forbedret stabilitet med Microsoft Exchange servers
  • Fejlrettelser ved udskrivning og ved brug af visse printere fra HP via Airport Extreme
  • En fejl er fjernet ved drag & drop mellem Address Book og iCal
  • SSL-support til upload via iDisk
  • Rettet en fejl med Wikipedia-information der ikke vises korrekt i Apples Dictionary
  • Forbedringer til MainStage
  • Fjernet en fejl med mellemrum ved OpenType-skrifttyper
  • Forbedret stabilitet til visse Bluetooth-baserede braille displays
  • Fjernet et problem med VoiceOver og Safari 5
  • Forbedringer til stabilitet og ydeevne i spil

Det vides ikke hvornår Apple udsender Mac OS X 10.6.5 officielt, men ifølge flere rygter frigives opdateringen i oktober eller november.

© 2010, https:. All rights reserved.