Apple TV på iPod touch

Apple nye Apple TV-enhed er i butikkerne i USA og mange er allerede startet på at hacke og lære nyt om både software og hardware.

iFixit har som vi har omtalt tidligere allere skilt Apple TV ad mens andre har set på firmwaren i Apple TV.

Blandt andet viser det sig nu, at den Front Row-lignende brugerflade i Apple TV for det første ligner brugerfladen i den gamle Apple TV, men endnu mere interessant, at brugerfladen er et program.

Brugerfladen hedder tilsyneladende Lowtide og da det er et program kan det selvfølgelig hackes og kopieres og det er netop hvad udvikleren Dustin Howett påstår at han har gjort. Han har nemlig kopieret programmet og installeret Apple TV på en iPod touch.

Der lader dog til at være en vis skepsis overfor Howett udfra kommentarerne på YouTube.

© 2010, https:. All rights reserved.