Danske Banks Mobilbank-app frigivet til iPhone

Som ventet kan man nu hente et program til iPhone, iPod touch og iPad til Danske Bank.

Det nye program hedder Danske Mobilbank og giver blandt andet bankens kunder mulighed for at se saldo, overføre penge og spærre betalingskort.

Danske Mobilbank bygger på en kombination af Danske Banks egen teknologi i kombination med nøglekortet fra NemID. Det skyldes at DanID har bygget NemID op således at man skal benytte Java-applets og det understøtter iPhone, iPod touch og iPad ikke.

DanID skulle dog være på vej med en NemID-løsning til mobile enheder uden Java-applets og når det sker, vil Danske Bank ændre sin løsning, så den passer med DanID’s, men det kommer formentlig ikke til at betyde særligt meget for brugerne.

For at benytte Danske Mobilbank skal du have en iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 3.1 eller nyere.

Programmet kan hentes gratis i App Store.

© 2010, https:. All rights reserved.