iTunes Ping runder en million brugere

Apples nye sociale netværkstjeneste Ping har rundet en million brugere.

Den musikorientered netværkstjeneste blev introduceret sammen med frigivelsen af iTunes 10 og allerede på 48 timer har Ping fået en million brugere, fortæller Apple.

Ifølge Apples Eddy Cue, chef for Internet Services, så betyder det, at en tredjedel af alle dem der har downloadet iTunes i de første 48 timer har oprettet sig på iTunes Ping.

Apple venter at Ping får langt flere brugere når endnu flere henter iTunes 10 og muligvis bliver det fortsat nemt for Apple at tiltrække nye brugere, idet eksisterende iTunes-brugere blot skal logge ind med eksisterende konto.informationer. Apple har nemlig 160 millioner brugere af iTunes Store og kan dermed blive en konkurrent til især MySpace, selvom Apple ikke umiddelbart selv er ude på at skabe konkurrence.

Ifølge Apple er Ping en social tjeneste, hvor brugere kan opdage ny musik, hvilket i sidste ende gerne skulle resultere i øget salg via iTunes Store.

© 2010, https:. All rights reserved.