Afsendelses-datoer i Apple Store oppe på 48 timer

Apple har sat afsendelstiden i Apple Store op fra 24 timer til 48 timer på alle MacBook-modeller.

Mens afsendelstiden på alle MacBook-modeller  i USA fortsat er 24 timer, så er afsendelsetiderne hævet fra 24 til 48 timer i både UK, Tyskland og Danmark og det kan betyde, at Apple har planer om at opdatere af alle MacBook-modeller på onsdag. Dog er det mest sandsynligt iLife 11 og iWork 11, der udskyder afsendelsen af computere i de næste par dage.

Mens fokus har været mest på en opgraderet MacBook Air ved onsdagens “Back to The Mac-event”, så kan de andre modeller altså også blive opgraderet. Der vil dog nok kun være tale så moderate opdateringer af MacBook og MacBook Pro, med forbedret grafik og hurtigere processorer.

MacBook Air ventes at blive på 11,6 ” og få SSD-harddisk. Derudover er der en række mere eller mindre konkrete rygter omkring blandt andet designet.

Apple holder Back to the Mac-event på onsdag klokken 19.00 dansk tid og MacZonen sidder klar til at give dig nyheder undervejs.

© 2010, https:. All rights reserved.